AKTIVITETER BØRN OG UNGE  

LEKTIECAFÉ FOR SKOLEBØRN

Hvor og hvornår foregår det?

Hver tirsdag og torsdag fra klokken 16-18 i Beboerprojekt Bispebjerg, Møllerlodden 15. I lektiecaféen er der adgang til computer, internet og printer. 

Hvad kan du få hjælp til? 

Lektiecaféen er først og fremmest til skolebørn i og omkring boligafdelingen Gravervænget/Møllerlodden. Hvis der er plads er børn fra fsbs øvrige boligafdelinger på Bispebjerg også velkomne.

I lektiecaféen er en fast gruppe lektiehjælpere klar til at hjælpe med lektierne. Lektiehjælperne er frivillige voksne og kan hjælpe med forskellige fag.  

Vil du være frivillig lektiehjælper?

Vi er omkring 10 faste frivillige lektiehjælpere; både studerende, pensionister og andre voksne. Vi har det rigtig godt sammen og skiftes til at komme i lektiecaféen tirdag og torsdag. Herudover mødes vi til sociale arrangementer og til lejlighedsvise møder. Vi vil rigtig gerne være flere og skal måske også starte lektiecaféer op i andre boligafdelinger på Bispebjerg. Hvis du vil være frivillig lektiehjælper kan du ringe til Beboerprojekt Bispebjerg på tlf.: 3832 1063. Her kan du aftale at kigge forbi lektiecaféen, så vi kan møde hinanden. Hvis du fortsætter, skal du registreres i Dansk Flygtningehjælp, der også skal have en udfyldt børneattest. Herefter kan du også deltage i de kurser, som dansk Flygtningehjælp løbende udbyder til lektiehjælpere.

CV-CAFE FOR UNGE MELLEM 16-23 ÅR

Hvor og hvornår foregår det?

Hver mandag eftermiddag fra klokken 17-19 i Beboerprojekt Bispebjerg, Møllerlodden 15.

Hvad kan du få hjælp til?

CV-CAFÉEN er et tilbud til dig, der er mellem 16-23 år og som gerne vil have hjælp til at skrive et CV og en ansøgning. Ring eller mail til os inden, så vi er sikre på at have tid til dig.

Kontakt

Du kan også kontakte Vi Skaber Job på mail eller telefon og aftale et møde. Se mere Åbner link i nuværende vindueHER

 

ÅBEN FRITIDS-GUIDNING FOR ALLE BØRN OG UNGE

Hvor og hvornår foregår det?

Hver onsdag eftermiddag fra klokken 16-18 i Beboerprojekt Bispebjerg, Møllerlodden 15.

Hvad kan du få hjælp til?

ÅBEN GUIDNING er et tilbud til forældre og børn, der ønsker hjælp omkring tilmelding til fritidsaktiviteter. Hver gang sidder der en gruppe guider klar til at hjælpe dig. Du kan fx få hjælp til:

  • at finde en bestemt fritidsaktivitet på Bispebjerg
  • at høre hvilke fritidstilbud der findes i lokalområdet
  • at kontakte trænere, foreninger og klubber
  • at tilmelde dig eller dit barn til en fritidsaktivitet
  • at finde ud af, hvor aktiviteten foregår og blive fulgt derhen
  • at søge økonomisk støtte til kontingent

Kig endelig forbi!

Kontakt

Du kan også kontakte foreningsguiderne med dine spørgsmål på mail eller telefon og aftale et besøg hjemme hos dig eller i Beboerprojektets lokaler. Send en mail til foreningsguiderne HER eller ring 21164779

 

SHEZONE: BEVÆGELSE OG AKTIVITETER FOR PIGER 

Hvor og hvornår foregår det?

SHEZONE er en forening for piger og kvinder. Som medlem af foreningen kan du gå til svømning, gymnastik eller andre aktiviteter tæt på Bispebjerg. Du kan se de mange forskellige hold på SHEZONES hjemmeside, hvor du også kan se, hvilke hold, der er plads på.

Beboerprojektet kan hjælpe dig med tilmelding 

Tilmeldingen til SHEZONES hold foregår først og fremmest gennem SHEZONES hjemmeside, hvor du skal betale med dit dankort. Hvis du bor på Bispebjerg og ikke har adgang til computer, eller hvis du ikke har et dankort, kan Beboerprojekt Bispebjerg hjælpe dig med tilmeldingen. Du kan ringe til os tirsdag eller torsdag mellem 16-18 på tlf.: 3832 1063 eller kigge forbi vores kontor på Møllerlodden 15 mellem klokken 10-15 alle hverdage. Så ser vi på det sammen.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til dit medlemsskab eller hold i SHEZONE skal du kontakte SHEZONE direkte på info@noSpamshezone.dk 

COOL SOMMER-AKTIVITETER  

Hvor og hvornår foregår det?

I sommerferien arrangerer Beboerprojektet og NV-Life sjove og gratis sommerferieaktiviteter sammen med en række klubber og fritidstilbud på Bispebjerg. Aktiviteterne foregår forskellige steder i bydelen under overskriften COOL SOMMER PÅ BISPEBJERG. Det kan være på legepladser, i klubben eller i kulturhuset. Se sommerferieprogrammet her på siden når sommerferien nærmer sig.

Kontakt 

Aktiviteterne bliver koordineret af børne- og ungenetværket, som du kan læse mere om under indsatsområdet Åbner link i nuværende vindueBEDRE UNGELIV Kontakt netværket Send mailHER  

Print