BEBOERPROJEKTET PÅ HJUL
HAR DU EN IDÉ? SKAL VI HJÆLPE DIG MED AT FÅ DEN I GANG?
Hvor og hvornår foregår det?
Med Beboerprojektet på hjul kommer Beboerprojektets medarbejdere helt ud i de ti boligafdelinger, som vi dækker. Se hvornår vi besøger din boligafdeling HER.
Hvad kan vi hjælpe med?
Når vi besøger boligafdelingerne har vi fyldt Beboerprojektets trækvogn med kaffe og informationsmateriale, som fortæller om Beboerprojektes aktiviteter. Vi glæder os til at møde en masse beboere og være med til at sætte projekter i gang på baggrund af idéer i boligafdelingerne. Det kan fx være et forældrenetværk, en lektiecafé eller en helt tredje aktivitet, som du gerne vil have hjælp til at sætte i gang. Du vil også kunne møde beboerguiden, som har en masse viden om, hvordan du passer på din bolig, hvilke regler der gælder i boligafdelingen og hvilke aktiviteter og rådgivningstilbud, der findes på Bispebjerg.
Vi er i gården hele eftermiddagen. Hvis vejret er dårligt, kan du se, hvor vi er på et opslag på ejendomskontoret.
Inden vores besøg har vi indgået en aftale om at kigge forbi ejendomskontoret og/eller afdelingsbestyrelsen for at koordinere aktiviteterne med alt det, der allerede sker i afdelingerne.
Kontakt
Vil du høre, hvornår vi besøger din gård? Har du en idé til en aktivitet, vi kan være med til at sætte i gang i din boligafdeling? Kontakt os på telefon 3832 1063 eller send en mail. Så ruller vi ud!


// Møllerlodden 15 // 2400 København NV // TLF: 38 32 10 63